home news forum careers events suppliers solutions markets expos directories catalogs resources advertise contacts
 
News Page

The news
and
beyond the news
Index of news sources
All Africa Asia/Pacific Europe Latin America Middle East North America
  Topics
  Species
Archives
News archive 1997-2008
 

Danmark - Tour de Farm: Ny hvedesort viser lovende takter som ny brødhvedesort


Denmark
June 27, 2023

 

Tour de Farm med udbyttekongerne


Tour de Farm er på besøg i Fredericia for at tage et smugkig på vores kommende hvedesort, der har potentiale til at blive godkendt som brødhvede. I denne uge kigger vi på Ole Sørensens fremavlsmark med SY Revolution, der viser lovende takter til de kommende sæsoner.

Dyrkning til fremavl, og i dette tilfælde såkaldt præbasis-udsæd, er en særlig disciplin, der kræver at man:

  • Ikke har korn som forfrugt
  • Holder særligt øje med græsukrudt, så det kan opformeres endnu en gang
  • Har plads til at isolere partiet efter høst

SY Revolution skal stadig fremavles yderligere, før den kan købes selvstændigt. Derfor er renheden af årets avl afgørende for at holde problemerne nede til de kommende år.

Herunder kan du se seneste etape af Tour de Farm om Ole Sørensens dyrkning af SY Revolution til fremavl, og få tips til at følge din hvedemark helt til dørs:
 


 

Hvad kræver det at få godkendt en sort til brødhvede?

De gængse hvedesorter har været dyrket i mange år og begynder at være ’slidte’, derfor arbejder vi på at bringe nye hvedesorter ind på markedet. SY Revolution er i andre lande som Holland og Polen allerede godkendt til brødhvede – og herhjemme bliver der arbejdet på at få godkendelsen i hus.

For at få godkendt en sort til brødhvede kræver det :

  • Et faldtal på mindst 275.
  • En rumvægt på minimum 77 kg.
  • Et proteinindhold på minimum 11,5 procent.

Godkendes SY Revolution til brødhvede, giver det dig som avler mulighed for at bruge 50 kg kvælstof mere, så du lettere kan dyrke den rette kvalitet.

SY Revolution er en sund sort med en god sygdomsprofil herunder med resistens mod orangegul hvedegalmyg. Den kan opnå de høje udbytter, der skal til, for at dyrke brødhvede. Den står flot på Ole Sørensens mark i år, hvilket understreger dens kendetegn: at være nem at dyrke.

I år bliver SY Revolution solgt som en del af sortsblandingen 3077 hos DLA gruppen.

Tag med på Tour de Farm

Tour de Farm er et videoformat, hvor vi sender Udbyttekongerne på tour gennem det danske land. Her møder de glade og dygtige danske landmænd, der har det til fælles, at de dyrker nogle af Syngentas sorter inden for hybridvinterbyg, vårbyg, majs og vinterhvede. Serien kan følges her på siden eller via vores Facebookside.

Følg med på Tour de Farm rundt - se alle etaper herchevron_right

Sidste år konkurrerede vores to Udbyttekonger, Mogens Steenholt Mogensen og Henrik Ryberg, i udbytteforholdene på danske jorde. De imponerede begge med deres kvalificerede gæt og viste overskud i deres kendskab til egne sorter.

Nu lægger de to udbyttekonger konkurrencen bag sig og tager i stedet på en rejse fra Gedser til Skagen for at møde landbrugere, der elsker deres arbejde – de kalder rejsen for Tour de Farm. Touren sender den jyske udbytteekspert Mogens og den fynske udbytteekspert Henrik ud hver for sig i landet for at finde inspiration blandt avlerne og komme med gode råd til jer hjemme bag skærmen.

Kom med på turen, som strækker sig fra april til september, hvor de to udbyttekonger vil tage et kig på Syngentas sorter på forskellige lokaliteter og give deres bedste dyrkningsråd på det aktuelle tidspunkt på sæsonen. Rejsen kan følges på Syngentas Facebook, her på siden og i Syngentas nyhedsbrev – så følg os på Facebook og sign-up til vores nyhedsbrev, Jordnær, hvis du ikke vil gå glip af videoerne til dette års Tour de Farm. 

 



More news from: Syngenta Danmark


Website: https://www.syngenta.dk/

Published: June 27, 2023

The news item on this page is copyright by the organization where it originated
Fair use notice

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

  Archive of the news section

 


Copyright @ 1992-2026 SeedQuest - All rights reserved